Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Lektiepolitik

Principper for lektier på Humlehøj-Skolen

Om lektierne

  • Eleverne kan forvente lektier i et omfang, der er tilpasset alder og niveau, så eleverne bliver tilpas udfordret.   Lektien er genkendeligt stof (træning af allerede indlært/gennemgået stof) - f.eks. læsetræning, genlæsning af tekst, romanlæsning, tabeltræning, faglig træning, turboforløb, større opgaver i overbygningen.
  • Lektien har et tydeligt formål, så lektierne styrker elevernes læring
  • Lektien gør, at eleverne kan fordybe sig og reflektere over egen læring, og den kræver ikke, at eleven får hjælp fra en voksen i hjemmet.
  • Lektien er talt igennem med eleverne, dvs. den er præsenteret og forklaret for eleverne
  • Lektien er forberedt af faglærerne, hvor lektien understøtter læringsforløb – det tilstræbes at det gives i starten af en time og ikke i slutningen af timen.
  • Lektiemængden hjemme søges reduceret og vægten lægges på langtidslektier, og dag-til-dag lektier begrænses.
    • I indskolingen er lektier hjemme meget begrænset
    • I mellemtrinnet tilstræbes 20-30 minutters frilæsning hver dag ellers er lektier begrænset
    • I overbygningen tilstræbes max 2 timers lektier om ugen i gennemsnit ud over frilæsning
  • Lektien gives også for at eleverne lærer at strukturere deres tid i overbygningen.
  • Lektien er balanceret og koordineret på tværs af fag.
  • Lektier, der skal laves hjemme, er synliggjort for elever/forældre på den måde, det er aftalt i klassen.

Tilpasning af rammerne om lektielæsning:

  • At lektier kan tilpasses det enkelte barn, så der kan laves individuelle aftaler omkring lektielæsningens omfang og indhold, så eleverne bliver tilpas udfordret.  
  • Skole og hjem går i dialog, hvis eleven oplever, at lektierne er for mange eller for svære
  • Der er dialog mellem lærer og klassen om lektier og om feedback på lektier.
  • Lektielæsningen evalueres ved elev- og skole-hjemsamtaler.